- også kaldet "Det "lille" Band", "Nonetten" eller "Basie Trust Light" er en mindre udgave af Basie Trust Bigband med delvis samme musikere og repertoire, altså klassisk swingmusik à la Basie og Ellington, men på grund af besætningen med større plads til det solistiske. Eller rettere: Basie Trust Bigband er faktisk en større udgave af Basie Trust, der var det oprindelige orkester, som har eksisteret siden ca. 1984 med skiftende besætninger. På et tidspunkt var der så så mange, der ytrede interesse for at være med, at vi besluttede at lave et bigband, men vi beholdt altså også det "lille" orkester, der dels giver musikerne større lejlighed til solistisk udfoldelse, dels kan optræde på steder, hvor der ikke er plads eller lyst til et 21-mands-orkester. Vi spiller tit til private fester, på butikstorve og til udstillinger m.v.
Oprindeligt spillede alle musikerne i det "lille" orkester også i det store, men der har været nogle udskiftninger undervejs, så besætningen nu er følgende:



For 25 år siden blev jeg ringet op af en stresset musikskoleleder og spurgt, om jeg kunne tænke mig at overtage et sammenspilshold, der bestod af forældre til børn i Herlevs kommunale skoleorkester, som havde set, hvor sjovt børnene havde det ved at spille, så nu ville de også selv i gang.
Jeg sagde ja tak og indledte dermed 25 års arbejde som dirigent for et orkester, hvori de fleste af medlemmerne dengang havde spillet deres instrumenter i et år eller mindre. Det lykkedes os i løbet af en sæson at få lært at spille to numre godt nok til, at vi under navnet "Det Spirende Byorkester" kunne medvirke ved en af kommunens forårskoncerter.
Siden blev orkestret større, og vi skiftede navn til "Herlevfilharmonikerne." Da vi var flest, var vi oppe over 30 medlemmer, men i de fleste sæsoner har gennemsnittet ligget på omkring de 15-20 stykker. Navnet kan forklares på den måde, at vi hverken er et harmoniorkester eller et bigband, fordi vi har strygere med, men på den anden side er vi heller ikke et symfoniorkester, fordi vi har saxofoner med. Altså - Herlevfilharmonikerne - folk fra Herlev (og andre steder), der holder af harmoni. Simpelthen.

Efter 25 år i spidsen for orkestret besluttede jeg at holde op, mens legen var god, men orkestret kørte videre et par år med en ny leder under Herlev Kursus Aftenskole, der også stod bag orkestret fra begyndelsen. Det var et herligt orkester at lede, og jeg vil gerne takke de nok omkring 100 medlemmer, der var inde over gennem de 25 år og gjorde det til en uforlemmelig oplevelse for mig og (forhåbentlig) alle implicerede.
Vi fejrede 25-årsjubilæet og min afgang med en stor koncert i Herlev Medborgerhus den 13.april 2003, hvor en masse af de gamle medlemmer - deriblandt næsten hele årgang 1978 - var mødt op.
Plug and Play er en trio, der spiller rockmusik fra 60'erne og 70'erne med hovedvægt på Roy Orbisons repertoire. Jeg spiller lejlighedsvis med i orkestret som fjerdemand på keyboard og sax og udvider derved repertoiret til også at omfatte gamle Elvis-, Little Richard- og Dr.Hook-numre. Læs mere om Plug and Play her!

er et bigband fra Ballerup, hvor jeg af og til har optrådt som afløser. Det er en flok hyggelige mennesker, der spiller hyggelig swing- og dansemusik, og jeg syntes lige, jeg ville reklamere lidt for dem også med et billede fra Ballerup-festivalen 2002, hvor de havde besøg af en barytonsaxofonist fra Holland, kaldet "Flip" (jeg ved ikke, hvad han hedder rigtigt!), så vi var i stand til at udføre min komposition "Carnigan" med hele TRE barytonsaxer! (Den tredje barytonsax, ham i midten, hedder Erling Rasmussen og er Mimrebandens faste mand på posten.)

- og så skal vi da for resten heller ikke glemme

som havde sin korte levetid i 1988-89 og nåede at indspille en cd, som sikkert forlængst er udsolgt. Der var store planer om en Japan-turné, men så døde kejseren og al den slags tant og fjas blev lagt på hylden. Og orkestret gik fra hinanden. Sådan kan det gå...
Vi var ellers gode. Lyt til nummeret "24.5.1974 - in memory of Duke" her.